God grundopskrift på hverdagsbrød

Her får du en god grundopskrift på brød, som er min foretrukne brødopskrift. For mig handler det om at have en god grundopskrift. Derefter kan du altid tilføje kerner og diverse meltyper for at pifte det op.

En grundopskrift er alfa omega
Der findes uendelig mange opskrifter på brød og mange gange kan der være så mange, at du kan have svært ved at vælge, hvilket brød du skal bage. Det kan skabe mere forvirring end det gavner! Derfor synes jeg, at du skal holde sig til en grundopskrift og så gemme det sjove til senere.

Desto mere du bager, desto mere rutineret bliver du og desto mere får du lyst til forandring. Her kan du altid gå hen og ændre på nogle småting. Opskrifter kan nemlig udvikles, og du kan sætte dit eget præg på din opskrift. Dog er det stadig vigigt, at du overholder dejingrediensernes indbyrdes dosering og opskriftens angivelse af hvornår,hvordan og hvor meget.

Her får du min grundopskrift på et stort brød eller til ca. 12 boller. Så kan du altid udvikle opskriften og gøre den til din egen.God bagelyst!

Grundopskrift på hverdagsbrød:
1 dejskål – Den skal være stor nok til, at brødet kan hæve til dobbelt størrelse.
1 røreske
1 vægt
1 decilitermål
1 bageplade med papir

25 g. gær
5 ½ dl lunkent vand
2 tsk. salt
200 g. durummel
2 spsk olivenolie

Ca. 200 g. Kerner (græskarkerner, solsikkekerner, sesamfrø osv.)
Ca. 500 g. Mel (grahamsmel, hvedemel osv.)

Fremgangsmåde:
I dejskålen røres gæren ud i lunkent vand. Tilsæt salt, durummel og olivenolie. Rør blandingen sammen og lad den hvile i ca. 30. minutter, til den begynder at boble (Det er vigtigt, at du ikke springer dette trin over, da det er det, der er med til at gøre brødet mere luftigt).

Tilsæt kernerne og melet lidt ad gangen og ælt dejen godt igennem. Dejen skal være luftig og klæbrig.

Inden hævning...

Lad dejen hæve til den er dobbelt størrelse ca. 1-3 timer.

Efter hævning...

Dejen hældes ud af skålen og ned på på en bageplade med bagepapir eller formes til 12 boller. Lad dejen efterhæve i ca. ½ time. Bag brødet ved 220 grader i varmluftovn i ca. 25. min. Eller bag bollerne i ca. 20. min. ( Opskriften er inspireret af “Til brunch” fra Netto).

Så er der serveret!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *