Mine ynglings fødselsdagsboller

Det er godt nok lang tid siden, at jeg har været aktiv herinde, men der er sket en del, som har gjort, at bageriet endnu en gang er blevet lagt på hylden. I skal selvfølgelig ikke snydes for nogle opskrifter, så her kommer der en opskrift på mine ynglings fødselsdagsboller.

Min kæreste har lige haft fødselsdag… 30 år!!!! Så vi har holdt fest til den helt store guldmedalje. Jeg kom derfor til at tænke på denne opskrift, som jeg har fået af min mor og som altid har været en del af mig og mine søskendes fødselsdage. De er nemme, bestemt ikke fedtfattige, men alle tiders – prøv selv!

Teboller

200 gr. smør
½ l. mælk
100 gr. gær
75 gr. sukker (knap 1 dl.)
2 æg
100 gr. rosiner (Kan undlades)
Ca. 100 gr. hvedemel (ca. 13½ dl.)

Til pensling: 1 æg

Tilberedning:

Smelt fedtstoffet og tilsæt mælken. lad det blive fingervarmt og udrør gæren heri. Bland sukkeret i sammen med sammenpiskede æg. Kom (rosinerne i,) halvdelen af hvedemelet og rør denne blanding i gærvædden. Tilsæt resten af melet lidt ad gangen, mens dejen æltes med en træske.

Stil dejen til hævning på et lunt sted i en halv time og gerne længere – jo mere de hæver, jo bedre! Ælt dejen sammen igen og tilsæt evt. lidt mere mel. Dejen må gerne være lidt klæbrig.

Pensles med æg og bages i varmluftovn ved 225 grader i 12. minutter. Derefter er de klar til servering! De er bedst lune og med et lag smør på.

Billedet må I endnu en gang have til gode – er sikker på, at når I først har prøvet at servere dem til jeres fødselsdagsgæster, så vil de ikke have andet end dem:o)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *