Mine ynglings fødselsdagsboller

Det er godt nok lang tid siden, at jeg har været aktiv herinde, men der er sket en del, som har gjort, at bageriet endnu en gang er blevet lagt på hylden. I skal selvfølgelig ikke snydes for nogle opskrifter, så her kommer der en opskrift på mine ynglings fødselsdagsboller.

Min kæreste har lige haft fødselsdag… 30 år!!!! Så vi har holdt fest til den helt store guldmedalje. Jeg kom derfor til at tænke på denne opskrift, som jeg har fået af min mor og som altid har været en del af mig og mine søskendes fødselsdage. De er nemme, bestemt ikke fedtfattige, men alle tiders – prøv selv!

Teboller

200 gr. smør
½ l. mælk
100 gr. gær
75 gr. sukker (knap 1 dl.)
2 æg
100 gr. rosiner (Kan undlades)
Ca. 100 gr. hvedemel (ca. 13½ dl.)

Til pensling: 1 æg

Tilberedning:

Smelt fedtstoffet og tilsæt mælken. lad det blive fingervarmt og udrør gæren heri. Bland sukkeret i sammen med sammenpiskede æg. Kom (rosinerne i,) halvdelen af hvedemelet og rør denne blanding i gærvædden. Tilsæt resten af melet lidt ad gangen, mens dejen æltes med en træske.

Stil dejen til hævning på et lunt sted i en halv time og gerne længere – jo mere de hæver, jo bedre! Ælt dejen sammen igen og tilsæt evt. lidt mere mel. Dejen må gerne være lidt klæbrig.

Pensles med æg og bages i varmluftovn ved 225 grader i 12. minutter. Derefter er de klar til servering! De er bedst lune og med et lag smør på.

Billedet må I endnu en gang have til gode – er sikker på, at når I først har prøvet at servere dem til jeres fødselsdagsgæster, så vil de ikke have andet end dem:o)

Pizzasnegle til alle lejligheder

Så er jeg tilbage… Har holdt lidt juleferie og er nu i aktivering, hvilket vil sige, at bageriet har været en smule nedprioriteret det sidste stykke tid, men nu er jeg tilbage. Jeg har en ny opskrift i ærmet.

Pizzasnegle!!! Det skal man ikke undervurdere. De plejer være et hit, når jeg bager dem til eksempelvis polterabender, natmad eller fødselsdag. De er også gode, hvis du bare er lækkersulten. Her kommer de:

Pizzasnegle 16 stk.
Bagetid: 15 min.
Hævetid i alt: 1 time

Dejen:
10 gr. gær
1 1/4 dl. lunkent vand
1/2 tsk. groft salt
1 spsk. olie
200 gr. mel/pizzamel. Du kan også blande det med noget grahamsmel, så føler man, de bliver lidt sundere.

Fyldet:
1 dåse koncentreret tomatpuré
1 lille knust hvidløg
1 tsk. tørret oregano
1/2 tsk groft salt og peber
200 gr. revet ost
Evt. skinke strimler eller oksekød, hvad man nu har lyst til!

Fyldet fordobler jeg nogen gange op, da jeg elsker meget fyld. Gør det kun, hvis du elsker meget fyld og overdriv ikke, da du også skal kunne rulle sneglene!

Fremgangsmåde:
Rør gæren ud i vandet. Tilsæt salt, olie og det meste af melet. Slå dejen godt sammen. Dæk skålen godt til og lad den hæve i ca. 40 min. – gerne længere, hvis du har tid til det.

Bland fyldet sammen.

Ælt dejen og tilsæt resten af melet. Rul dejen ud til en plade ca. 1/2 cm. i tykkelse. Smør toamtblandingen på dejpladen og drys ca. 175 gr. af osten ovenpå. Rul den som en roulade og skær den i 16 stykker.

Læg sneglene på en plade med bagepapir. Drys resten af osten over. Lad dem efterhæve i ca. 20 min. Tænd ovnen på 200 grader ca. 5 min. inden sneglene er færdige med at hæve. Bag dem i 15 min. øverst i ovnen.

Så er der serveret!

Billedet må du have til gode:o)

De bedste morgenboller

Her får du opskriften på de bedste morgenboller, som er enormt lette at lave. De skal laves aften før, du skal bruge dem, og de kan bruges til hverdagsbrug eller hvis du skal have brunchgæster på besøg.

Bollerne er én dej formet som boller med forskelligt look. Så du behøver ikke at bage flere forskellige brød og boller, da det hele er samlet i en i denne opskrift. De smager skønt og endnu bedre med et stykke ost og hjemmelavet hindbærsyltetøj.

God fornøjelse!

16 stk. de bedste morgenboller
10 g gær
1 spsk. salt
6 dl. koldt vand
250 g fuldkornsmel
600 g durummel

Drys:
Solsikkefrø
Græskarkerner
Birkes
Femkornsblanding

1 æg eller mælk til pensling

Fremgangsmåde:
Smuldr gær i en stor bageskål. Tilsæt salt og vand. Rør melet i lidt efter lidt. Ælt dejen i mindst 15 minutter (her vil det være godt, hvis man har en røremaskine ellers er 10 minutter også fint).

Dejen skal være klistret, når det hele er rørt sammen. Læg dejen tilbage i bageskålen og drys med mel over. Dæk skålen til med plastfilm og sæt dejen i køleskabet natten over.

Dagen efter: Ælt dejen igennem. Form boller og læg dem på bagepapir på en bageplade – læg dem så tæt, at de rører hinanden. Pensl med æg eller mælk og drys forskelligt drys på de enkelte boller.

Bag dem i en 200 grader varm ovn i 30 – 35 minutter. Lad dem afkøle på en bagerist og så er der serveret!

(Opskriften er inspireret “Når livet er en fest” af Marie Melchior)

 

God grundopskrift på hverdagsbrød

Her får du en god grundopskrift på brød, som er min foretrukne brødopskrift. For mig handler det om at have en god grundopskrift. Derefter kan du altid tilføje kerner og diverse meltyper for at pifte det op.

En grundopskrift er alfa omega
Der findes uendelig mange opskrifter på brød og mange gange kan der være så mange, at du kan have svært ved at vælge, hvilket brød du skal bage. Det kan skabe mere forvirring end det gavner! Derfor synes jeg, at du skal holde sig til en grundopskrift og så gemme det sjove til senere.

Desto mere du bager, desto mere rutineret bliver du og desto mere får du lyst til forandring. Her kan du altid gå hen og ændre på nogle småting. Opskrifter kan nemlig udvikles, og du kan sætte dit eget præg på din opskrift. Dog er det stadig vigigt, at du overholder dejingrediensernes indbyrdes dosering og opskriftens angivelse af hvornår,hvordan og hvor meget.

Her får du min grundopskrift på et stort brød eller til ca. 12 boller. Så kan du altid udvikle opskriften og gøre den til din egen.God bagelyst!

Grundopskrift på hverdagsbrød:
1 dejskål – Den skal være stor nok til, at brødet kan hæve til dobbelt størrelse.
1 røreske
1 vægt
1 decilitermål
1 bageplade med papir

25 g. gær
5 ½ dl lunkent vand
2 tsk. salt
200 g. durummel
2 spsk olivenolie

Ca. 200 g. Kerner (græskarkerner, solsikkekerner, sesamfrø osv.)
Ca. 500 g. Mel (grahamsmel, hvedemel osv.)

Fremgangsmåde:
I dejskålen røres gæren ud i lunkent vand. Tilsæt salt, durummel og olivenolie. Rør blandingen sammen og lad den hvile i ca. 30. minutter, til den begynder at boble (Det er vigtigt, at du ikke springer dette trin over, da det er det, der er med til at gøre brødet mere luftigt).

Tilsæt kernerne og melet lidt ad gangen og ælt dejen godt igennem. Dejen skal være luftig og klæbrig.

Inden hævning...

Lad dejen hæve til den er dobbelt størrelse ca. 1-3 timer.

Efter hævning...

Dejen hældes ud af skålen og ned på på en bageplade med bagepapir eller formes til 12 boller. Lad dejen efterhæve i ca. ½ time. Bag brødet ved 220 grader i varmluftovn i ca. 25. min. Eller bag bollerne i ca. 20. min. ( Opskriften er inspireret af “Til brunch” fra Netto).

Så er der serveret!