Om bagerjomfruen

Jeg hedder Julie, er 28 år og bor i storkøbenhavn sammen med min kæreste. Jeg er nyuddannet cand.comm. fra Roskilde Universitet og står i den situation, at jeg mangler et job.

Det betyder, at jeg har masser af tid til at eksperimentere i mit køkken, hvilket min omgangskreds nyder godt af.

Jeg elsker mad og har altid gjort det – mad gør mig glad! Det er især bagning, jeg har en passion for. Det at finde opskrifter og derefter sætte mit eget præg på dem, er grunden til, jeg holder så meget af at bage. Derfor er det primært brød og kager, I vil finde her på siden.

Professionel, det er jeg bestemt ikke, da det for mig handler om, at det skal være mad, som alle kan forholde sig til. Primært kommer min inspiration fra andre steder, derfor vil du også opleve, at der er kilder på mine opskrifter – det behøver ikke at være en dårlig ting, da inspirationen skal jo komme et sted fra!

Udstyret skal også være i orden
Bagning er dog ikke det eneste min side kan tilbyde, da jeg mener, det i lige så høj grad handler om at have det rigtige udstyr! Derfor vil jeg også kommer med anbefalinger, gode råd og ideer til, hvilke køkkenredskaber jeg ikke kan leve uden. Desuden vil du også finde en masse gode bageråd, da god bagning = gode bageråd.

Jeg håber, du vil nyde at være herinde og blive inspireret til at bage en masse! Tak fordi du kiggede forbi.

Har du noget på bagehjertet, er du velkommen til at skrive en kommentar eller smide en email til mig på: lehmann_julie@hotmail.com.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *